FB
Slip for flåter og lopper på din kat

Sådan slipper du for flåter og lopper på din kat

Blandt de helt store plager man som dyreejer kan opleve er flåter, lopper og andet utøj samt parasitter. Disse er både ulækre og ubehagelige for såvel dyr som for mennesker.

 

Det er nærmest umuligt at undgå disse dårligdomme med mindre man holder sit dyr inden døre konstant. Og selv om man gør det kan man hurtigt komme til at slæbe æg eller levende lus, lopper eller flåter ind i huset, som hurtigt kan finde sig til rette på hunden eller katten.vI det følgende kan du læse mere om hvordan du kommer lopper og flåter til livs – og hvordan du kan forebygge begge dele hos din kat.

 

Beskyt din udekat mod andre dyr

Hvis du bor i hus og gerne lader katten rende løs udendørs bør du først og fremmest sørge for at katten har et indhegnet område i haven. Som katteejer er du faktisk forpligtet til at holde katten på egen matrikel, af hensyn til såvel områdets økosystem som til naboer som måtte føle sig generet af dit dyrehold.

 

Med et såkaldt kattevoliere eller en løbegård til katten kan du forhindre katten i at strejfe. Katte, som løber hvor det passer dem, er i risiko zonen for alverdens sygdomme og lidelser. En kat kan komme i slagsmål med andre dyr, og derved få alvorlige sår og betændte bylder. Ikke neutraliserede katte kan pådrage sig FIV (”katteaids”) og samtidig blive uønsket drægtige. Og så løber strejfende katte altid en stor risiko for at blive kørt ned.

 

En indhegning eller kattegård giver sikkerhed og tryghed

Hvis du lader katten eller kattene gå i indhegning slipper du for at bekymre dig om hvorvidt katten kommer op og slås, bliver kørt ned, eller parrer sig og bliver drægtig. På den måde kan du beskytte såvel din som andres katte – og du vil med sikkerhed blive mere populær blandt naboerne. Samtidig kan du med indhegning af haven til en vis grad beskytte katten mod parasitter. Hvis katten ikke kommer i nærheden af andre dyrs afføring er der kun begrænset risiko for overførsel ad den vej. Når katten ikke møder andre katte vil risikoen for loppe angreb ligeledes være minimeret. Og holder du løbegården fri for højt græs og tæt beplantning kan du reducere risikoen for flåt angreb.

 

Køb loppe og flåt halsbånd til katten

Selv om løbegården er effektiv når det handler om forebyggelse af skader og sygdomme er den selvfølgelig ingen garanti for at din kat ikke pådrager sig lopper, flåter eller parasitter. Derfor bør du træffe yderligere forholdsregler inden du slipper katten ud. Katten er stadig et rovdyr, og kan komme i nærkontakt med eksempelvis mus, rotter, mosegrise og andet godtfolk som er så uheldige at forvilde sig ind i indhegningen. Og selv om du har begrænset beplantningen i kattegården vil flåter stadig godt kunne finde vej til kattens pels.

 

Hvis du vil beskytte din kat effektivt imod lopper og flåter kan du med stor fordel lade den iføre et loppe og flåt halsbånd. Måske forbinder du loppe halsbånd med de ildelugtende tingester man kunne få i firserne, og som helt sikkert var vældig usunde for både dyr og mennesker. Men meget har ændret sig siden -og nu kan du faktisk få halsbånd som virker mod både lopper og flåter, og som ikke indeholder giftige kemikalier. Det aktive stof i et sådant halsbånd er geranoil, som er en naturlig komponent i blandt andet rose olie. Geranoil blokerer insekters og spindleres optagelse af ilt, og er dermed et effektivt naturligt våben mod lus og flåter.

 

Behandling af loppe angreb

Skulle din kat alligevel have fået lopper behøver du dog ikke at frygte det helt store besvær. Kattelopper lever kun på katte, og ikke på mennesker. Og derfor er det en del nemmere at bekæmpe lopper end lus.

 

Hvordan ved jeg om min kat har lopper?

Hvis din kat klør sig meget kan det indikere et loppe angreb. Lopperne leverer nemlig bid som klør mindst lige så meget som et myggestik. Og selve det at lopperne bevæger sig rundt på huden giver også anledning til irritation. Du kan undersøge pelsen for tegn på lopper. Red pelsen igennem med en kam, tør kammen af på et stykke køkkenrulle, og påfør dernæst vand. Farves køkkenrullen rød er der med næsten 100% sikkerhed tale om lopper.

 

Effektive loppemidler til katte

Der findes flere forskellige måder hvorpå du kan komme de små ubudne gæster til livs. Den mest populære og effektive form for bekæmpelse af lopper på kat er loppekur i dråbe eller tablet form. Du bør rådføre dig med din dyrlæge omkring valg og dosering af loppekur. Og hvis du er usikker på hvorvidt du selv kan administrere denne bør du overlade opgaven til dyrlægen.

 

Det, der kaldes for en spot on kur, består af dråber som påføres huden i nakken på værstdyret. De aktive stoffer i kuren optages gennem huden og spredes systemisk i hudfedtet. Efter fire uger skal behandlingen gentages for den optimale effekt. Og så burde såvel levende lopper som pupper og æg være udryddet fra dyret. Du kan med fordel kombinere denne kur med insekt hormon, som påføres møbler og tæpper i dit hus, og som hæmmer ægs og larvers vækst. På den måde kan du forebøge ny loppeplage i fremtiden.

 

Endelig kan du supplere med tyggetabletter, hvis indholdsstoffer optages i dyrets tarmsystem og spredes via blodbanerne. Så dør lopperne idet de suger blod fra dyret. Disse fås i en version som virker inden for en halv time, og en version som er effektive over et forløb på flere uger. Med disse midler kan du effektivt komme lopper til livs. Du bør dog tænke på at hvor der er lopper er der ofte også indvoldsorm, da orme æg spredes via lopper. Og derfor bør du samtidig lade katten få en ormekur så den ikke også skal plages af denne parasit.

 

Hvordan fjerner jeg flåter fra min kat?

Et andet stort problem med udelivet er de klamme flåter, som plager både dyr og mennesker. Ud over det at flåten er et utroligt frastødende dyr er den også ansvarlig for spredning af borreliose som forårsages af bakterien borrelia. Symptomer på borreliose kan minde om meningitis og medføre livslange lammelser i krop og ansigt. Katte kan faktisk også blive smittet med borreliose – og det ofte ed fatale konsekvenser. Derfor bør du være opmærksom på flåter i kattens pels. Disse skal helst fjernes hurtigst muligt for at minimere risikon for infektion.

 

Brug de rette metoder til fjernelse af flåter fra kat

Mange mennesker tror fejlagtigt at man blot skal smøre smør eller olie på flåten, da den kort tid efter påføring af olien eller smørret vil falde af. Men dette kan ikke tilrådes idet flåten så at sige ”brækker sig” i værtsdyret ved denne behandling. Og hermed øges risikoen for infektion. I stedet bør du anskaffe en såkaldt flåt tang, som er designet til netop dette formål. Med en flåt tang følger anvisninger på anvendelse, som du bør følge grundigt. Det er nemlig vigtig at hele flåten kommer med ud, ikke blot den ulækre bagkrop. Og du bør rense området omkring flåtbiddet grundigt med klorhexidin eller en renseserviet efterfølgende.

 

Når flåten er ude er det en god idé at opbevare den i en tæt beholder, for eksempel et syltetøjsglas. Så kan du vise den til dyrlægen hvis katten efterfølgende skule gå hen og blive syg. Du bør selvfølgelig holde skarpt øje med katten de kommende døgn og være opmærksom på om den udviser adfærdsmæssige eller fysiske tegn på sygdom. Er dette tilfældet bør du straks tage den til dyrlæge så den kan få en antibiotika behandling mod borreliose.

Udgivet: 01.12.2021