FB
Få styr på økonomien ved at have hest

Få styr på økonomien ved at have hest

Heste og hestesport koster hurtigt mange penge, og det er en faktor, som man skal være klar over inden man begiver sig ud i eventyret med at have hest. Omkostningerne ved at have hest er ikke blot indkøbet, men også den løbende pasning og de uforudsete udgifter, der hurtigt kan opstå, hvis hesten kommer til skade eller bliver syg.


Drømmer du om at få din egen hest? Inden du går ud og køber en hest, så er det en god idé, at du sætter dig ind i, hvad det egentligt koster at have en hest. En ting er nemlig indkøbet af hesten, hvor prisen kan variere meget, alt efter hvilken hest man køber. Det dyreste ved at have hest er i høj grad i månedlige udgifter til pasning, foder, udstyr og træning, samt de uforudsete udgifter, der vil komme til dyrlæge og lignende hvis hesten bliver syg eller skadet.

 

Prisen på en hest

Når man skal have en god økonomi som ny hesteejer, så er det vigtigt, at man ikke bruger alle sine penge på indkøbet af hesten. Det gælder om altid at have en økonomisk buffer, for når man ejer en hest, er der mange udgifter, og ofte også nogle, som man ikke havde regnet med.

 

Prisen på en hest varierer rigtig meget og kommer an på, hvilken type hest man er på udkig efter. Skal man have en hest, som har præsteret på højt niveau i sporten, så kommer man hurtigt af med et sekscifret beløb, mens man sagtens kan finde heste i en lavere prisklasse, hvis man leder efter en hest til hobbyridning eller avl. Prisen på en hest afhænger altså både af dens evner og hvad den har opnået. Samtidig afhænger prisen også af hestens alder. Gode unge heste er ofte dyrere end ældre heste, som måske ikke har så længe tilbage på stævnebanerne.

 

Som førstegangskøber af en hest, er det vigtigt, at man sætter sig ind i de forskellige muligheder og finder en hest, som passer til ens behov. Det gælder både i forhold til egenskaber og økonomi. Økonomien er nemlig en helt afgørende faktor, når man skal have hest.

 

Mange løbende udgifter når man har hest

Hvis man har valgt at investere i en hest, er det vigtigt, at man er klar over, at der er rigtig mange løbende udgifter i forbindelse med det at have en hest. Det gælder både, hvis man har hesten derhjemme og når man har hesten opstaldet på en rideskole eller hos en privat stald.

 

Udgifter ved opstaldning af hest

De løbende udgifter, når man har valgt at opstalde sin hest hos andre, er ofte dækket ind under en samlet pris, som man betaler til opstaldningsstedet. Her er der ofte inkluderet foder og en del af pasningen i prisen, men man kan også finde steder, hvor man betaler en pris for hestens boks, og dertil kommer betalingen for foder mm. Hvis man har sin hest opstaldet, skal man ikke tro, at alle udgifter til hesten en inkluderet i den pris, som man betaler til opstaldningsstedet. Du skal stadig selv holde en række udgifter, blandt andet til hestens beslagsmed, som er den der kommer for at passe og beskære hestens hove (hestens fødder) løbende. Det er vigtigt, når man holder hest, at man sørger for pasningen af hestens hove.

 

En anden udgift man skal påregne, er udgifter til dyrlægen. Uanset om hesten bliver syg eller ej, så vil man have løbende udgifter til dyrlægen i form af vaccinationer, ormekur og pasning af hestens tænder. Når man har sin hest opstaldet vil man også selv stå for udgifter til undervisning og stævner, hvis det er noget, som man gerne vil benytte sig af.

 

Udgifter når man har hesten hjemme

Når man har hesten hjemme, vil man spare penge til bokslejen, men til gengæld skal man regne med, at man skal bruge penge til vedligehold af stald og folde på ens egen ejendom. Når man har hesten hjemme, kan man ofte spare en del penge, da man kan lave gode indkøbsaftaler og tilrettelægge ens udgifter til punkt og prikke. Det er dog ikke gratis at have hest hjemme, for hesten skal selvfølgelig fortsat have foder og hø.

 

Ligesom hestens foder, så har man også fortsat udgifter til smeden, til dyrlægen, til undervisning og til eventuelle stævner. Har man kun en hest er valget af opstaldning ofte lettest, for man kan ikke have sin hest alene derhjemme, da heste altid bør stå med andre artsfæller. Man kan dog også vælge, at man selv tager opstaldere ind, hvis man har plads til det, og på den måde kan man jo tjene nogle penge, som man kan bruge til at finansierer sin egen hest.

 

Hesteudstyr er også en udgift

For at kunne ride og passe sin hest, så har man også brug for en del rideudstyr og lignende. Disse ting fås i mange prisklasser, men uanset hvad man vælger, skal man være klar over, at man hurtigt kan bruge rigtig mange penge på rideudstyr.

 

Nogle af de vigtigste ting, hvis man gerne vil kunne ride på sin hest, er en sadel, et hovedtøj og nogle strigler, som man skal bruge for at kunne ride hesten. Som rytter, har man brug for noget praktisk tøj at ride i, nogle gode støvler og så selvfølgelig en ridehjelm, da man altid bør tænke over sikkerheden, når man skal ride på sin hest. De førnævnte ting er blot nogle enkelte af de ting, som man vil opdage, at man har brug for, hvis man skal have hest. Det gælder uanset om man vælger at have hesten derhjemme eller opstaldet.

 

Hvis man er ny indenfor hestesport, så er det en god idé at starte med at ride på en rideskole og senere rådføre sig med nogle, der har en stor viden, hvis man gerne vil investere i sin egen hest. Det er vigtigt, at man har styr på økonomien i forhold til at have hest, inden man begiver sig ud i et reelt køb af en hest.

Udgivet: 25.11.2021